Klintebjerg ligger på en tidligere ø i Odense Fjord, og den første bebyggelse på Klinteøen stammer fra 1746. Øen blev først landfast med Fyn i begyndelsen af 1800-tallet. Beliggenheden ud til sejlrenden i fjorden gjorde stedet ideelt til fjordhavn, hvor større skibe kunne ankre op eller senere gå til kaj. Indtil Odense Kanal stod færdig i 1806, fungerede havnen som ladeplads for varer, der skulle fragtes ind til Odense med hestevogne og gods, der skulle den modsatte vej fra Odense til udskibning i Klintebjerg. Efter kanalbyggeriet mistede havnen sin betydning som ladeplads.
Klintebjerg som fjordhavn
Mens havnen endnu var ladeplads udviklede byen sig med et pakhus, som desværre nedbrændte i 1966. Siden kom der flere virksomheder til: En eddikefabrik, depot og renseri af muslingeskaller, som skallegraverne hentede i den lavvandede del af fjorden. Skallerne blev dels knust til hønsefoder, men også brændt og læsket til hvidtekalk og mørtel. En mindre eksport af kalk til porcelænsfremstilling foregik også. Skallegravningen ophørte i midten af 1960-erne. Byen havde på det tidspunkt både foderstofhandel, købmand og bager. Under anden verdenskrig lå der også et cikorieristeri i byen. I dag har havnen størst betydning som lystbådehavn. Herfra foregår sejladsen til Vigelsø.
Ålefiskeri
Ålefiskeriet har tidligere haft stor betydning for borgerne i Klintebjerg. Flere familier har ligefrem levet af ålefiskeriet. Ålen, der indtil 1980-erne var en helt almindelig fisk i fjorden, blev fanget med ruser, bundgarn og ålejern. På sommeraftener med stille vejr blussede man ål på fladvandet, og om vinteren stangede man ål gennem huller i isen.
Odense Fjord
Et kig ud over det flade fjordlandskab giver ro i sindet. Himlen kan opleves i sin fulde udstrækning, og det eneste, der bryder roen, er fugleflokkene, der trækker gennem det smalle sund mellem Klintebjerg og Vigelsø – og så måske et skib på vej til eller fra Odense Havn.
Odense Fjord er Fyns største fjord; men den har været endnu større. Før de store inddæmninger i 1700- og 1800-tallet havde fjorden et vandspejl på 90 kvadratkilometer, som siden er reduceret til ca. 60 kvadratkilometer. I den lavvandede fjord lå mange øer, som blev landfaste ved landvindingen. Stednavne som Hasselø, Bågø, Lindø, Klinteø og Romsø fortæller, hvor de ligger i dag. Fjordbunden er en moræneflade, skabt af den istidsgletsjer, der også skabte Munkebo Bakke. Bakken kan ses her fra Klintebjerg, hvis man spejder mod nordøst.
Øerne
Rundt om i fjorden ligger 13 større og mindre øer. Vigelsø er langt den største; men de har alle stor betydning for fuglelivet som yngleøer eller som rasteplads for trækkende fugle. Med undtagelse af Vigelsø, er de alle lukket for færdsel i yngletiden fra 1. april til 31. juli.
Inddæmningerne
Nogen vil mene, at hvis noget herude rager op af den ellers så flade nordfynske slette, må det være en gravhøj eller en tidligere ø i Odense Fjord. Helt forkert er det ikke, for inddæmningerne ligger på stribe på begge sider af Klintebjerg og afgrænses mod fjorden af lange lige diger. Den store inddæmningsbølge begyndte allerede i slutningen af 1700-tallet og tog fart i begyndelsen af 1800-tallet. Foregangsmanden for alle de mange inddæmninger nord for Klintebjerg var Elias Møller fra Østrupgaard. Hans allerstørste projekt var inddæmningen af Egensefjorden – det nuværende Fjordmarken.
Fuglelokalitet
Et af Fyns allerfineste fuglekigge-steder er det inddæmmede naturgenoprettede Lammesø, Ølund og Firetalsstranden. Her er skabt et mosaiklandskab med lavvandede ferskvandssøer, våde enge og fine overdrev. Det er fuglene, der tiltrækker sig opmærksomheden her. Lappedykkere, ænder, svaner og gæs kan opleves året rundt. Vadefugle som klyder, klirer, brushøns og hjejler fouragerer også i de lavvandede søer eller raster her under højvande. Dagligt slår havørnen et smut forbi for at udsøge sig et bytte. Så letter de store fugleflokke, og man får et indtryk af, hvor mange der er. Rørhøgen og vandrefalken kommer også forbi.
Vidste du…
Områdets naturpleje varetages af kreaturer, som sørger for, at området ikke gror til i høje urter og krat.
Området er i dag åbent for publikum ad anlagte stier og i de to fugletårne ved Firetalsstranden og lammesøinddæmningen. Her kan du komme helt tæt på fuglelivet.