Bogense er en af landets mindste købstæder, smukt beliggende på et fremskudt næs ud mod Lillebælt og Kattegat. Navnet betyder Bøgenæsset. Byen fik bekræftet sine købstadsrettigheder af kong Erik Menved i 1288; men alt tyder på, at den har været købstad inden da.

 

Havnen blev først anlagt i 1828-30. Før den tid måtte skibene ankre op for åben red og fragte varer til og fra byens handelssteder i fladbundede pramme. Den meget specielle og smalle havn ligger nu som en forlængelse af Bybækken, som er kystbyens idylliske lille vandløb. Flere steder langs bækken har der været vandmølledrift; men kun to af vandmøllerne kan opleves endnu: Neder Mølle ved indfaldsvejen fra Odense og Over Mølle på Harritslev Gård. Efter byen havde fået sin havn, voksede flere købmandsgårde frem i byen. Kun en af dem, Den gamle Købmandsgård i Østergade, er stadig købmandsgård. Resten er overtaget af moderne supermarkeder, og Bogense er stadig en livlig handelsby.

 

Bogense Kirke

Kirkens ældste del fra starten af 1400-tallet er også byens ældste bygning. Den ligger smukt på byens højeste bakke, ud mod havet og fint holdt sammen af mere end 100 år gamle og fredede lindetræer. Siden dengang har den udviklet sig ved knopskydning til en større bygning.

 

Tårnet kan ses på lang afstand af de søfarende, og har i århundreder fungeret som sømærke for søfolkene. Måske er det derfor, at kirken er viet til de søfarendes helgen Skt. Nikolaj. Under renoveringsarbejde af kirkens gulv dukkede rester af en tidligere kirke frem. Sandsynligvis en trækirke fra kristen vikingetid eller tidlig middelalder. I modsætning til de fleste andre danske kirker er tårnet østvendt.

 

Havfruernes by

Et gammelt sagn fortæller, at der ud for Bogense, mellem Æbelø og byen, strækker sig en dyb rende ind mod landsbyen Jersore. I stille og diset vejr kunne søfolkene ane tagene på en række huse. Deraf navnet ”Tågegaden”. Her boede en havmand.

 

Inde på land boede en underskøn prinsesse, som sang smukt og vemodigt. Hende blev havmanden forelsket i. Desværre blev prinsessen holdt indespærret af kongen og bevogtet af en stor og fæl drage. Det anfægtede ikke havmanden, som drog i land og verfede dragen væk med sin vældige fiskehale og befriede prinsessen, som han tog med sig til havs. De to fik siden mange børn. De fleste faldt ud efter moderen og fik to ben, og det er dem, der blev ophav til Bogenses befolkning.

 

Et af børnene faldt ud efter havmanden og fik fiskehale. Hun måtte naturligvis blive derude i havet. Hun står i dag yderst på Marinamolen med armene hvilende på to sæler. Det er hende, vi kender som Elle.