Bogense er den eneste fynske by, der til sommer får besøg af Tv2 på Tour, som i år ikke bare tæller TV2 på Tour-studiet, men også selve Tour de France studiet.
TV2 på Tour glade for Bogense og Bogense Cykelklub
I juli måned vender TV2 tilbage til Bogense og sender live fra TV2 på Tour studiet – og denne gang rykkes selve Tour de France-studiet med ud i sommerlandet, hvorfra der sendes live.
– Vi har i flere år haft byerne med live i vores Tour-udsendelser, men nu rykker vi selve Tour de France-studiet ud i sommerlandet og sender det hele derfra. Det gør vi for at rykke endnu tættere på danskerne, fordi vi gerne vil give dem gode oplevelser både på tv og ude i virkeligheden – i alle hjørner af landet. Og fordi vi ved, at det giver Tour-udsendelserne en helt særlig puls, at de produceres ude blandt de danske cykelfans, siger John Jäger, chefredaktør TV 2 SPORT.