Det var en stor succes, da borgere, foreninger og kommune den 21. maj deltog i temadagen for det aktive medborgerskab i Nordfyns Kommune.
Idéudvikling og kreative indspark
Der var lagt op til idéudveksling og kreative indspark i Morud i lørdags, da Nordfyns Kommune inviterede borgere og foreninger ind til en dag i samskabelsens tegn.
I 5 workshops med fokus på henholdsvis 1) flere i arbejde, 2) sammenhæng mellem land og by, 3) kultur- og fritidsliv, 4) livskvalitet og 5) uddannelsesniveau blandt de unge i kommunen, blev der bragt en masse gode idéer på bordet til, hvordan de pågældende områder kan nytænkes og forbedres.
Se en kort video fra dagen her
Du kan også læse mere om temadagen her.
Fremtidsforsker: Nordfyn går lys fremtid i møde
Der er grund til optimisme på Nordfyns vegne. Det mener i hvert fald Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker og blandt andet har forsket i bosætningsmønstre.
– Mit budskab er, at udviklingen er vendt nu, og at det som sådan nok skal komme til at gå i forhold til, at det er attraktivt at bo på Nordfyn.