Barfods Dam har, med støtte fra Friluftsrådet, fået tre flotte platforme sat op langs søens bredder. Kom med til hyggelig indvielse lørdag den 30. maj.
Platformene gør det let for børn og kørestolsbrugere at komme tæt på vandet. Samtidig er der sat et skilt op, der fortæller om de fisk, der lever i søen.
Nordfyns Kommune inviterer til et hyggeligt arrangement lørdag den 30. maj kl. 10, når de nye platforme indvies officielt.
· Se, hvordan du fisker i søen – med hjælp fra Fiskeklubben Nordfyn
· Prøv om du kan fange noget i søen med net fra platformene.
· Hvad har jeg fanget? – Danmarks Naturfredningsforening fortæller
Gratis boller og lidt at drikke.
Tale ved viceborgmester og udvalgsformand Franz Rohde
Tid: Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10-11
Sted: Barfods Dam ligger på Strandvej 15 i Bogense (bagved Meny Supermarked). Parkering ved Bogense Marina. Handicapparkering i svinget ved Strandvej/Marinavej.