Lige fremme ligger den fredede Præsteskov, som frem til midten af 1900-tallet blev drevet som stævningsskov.

Den ældgamle driftsform betyder, at en mindre del af skoven fældes med et bestemt antal års mellemrum.

Der genplantes ikke, da træer som ask, el, hassel og eg skyder fra stubben. Da der i skoven er områder af forskellig alder og med forskelligt lysindfald, bliver den biologiske mangfoldighed særlig høj med et væld af smukke planter i skovbunden, f.eks. anemoner, aksrapunsel og tyndakset gøgeurt med sommerfugle og andre insekter.