Successen var overvældende, da der sidste år blev holdt et nordfynsk vikingemarked i Glavendruplunden for første gang. Her mødte mere end 4000 gæster op for at se vikingerne kæmpe.
Flere vikinger i år
Vikinger er populære som aldrig før, og derfor kunne man i september sidste år for første gang opleve et nordfynsk vikingemarked i Glavendruplunden.
Succesen var overvældende og mere end 4000 gæster mødte op for at se vikingerne kæmpe med hinanden. Det var tre gange så mange som forventet, og derfor vil man også kunne opleve endnu flere vikinger i år.
Islandske heste
Nordfyns Vikingemarked finder i år sted den 3. og 4. september, og ifølge Michael Nielsen, som er formand i vikingegruppen OdINSVI, vil man kunne opleve en masse islandske heste i år.