Nordfyn har Danmarks største løgproducent, og det skal fejres med en festival i løgets tegn. Kom og få en sjov og begivenhedsrig dag med festival og efterårsmarked i Bogense!
Efterårsmarked
Fredag den 21. oktober kl. 10-17 bliver en festlig dag i løgets tegn. Det er nemlig tid til at fejre løget med et stort efterårsmarked, hvor der vil være hygge og oplevelser for hele familien. Der vil være fest i Bogenses gader med stort marked, musik og masser af aktiviteter. Det store marked strækker sig gennem hele byen med boder, som sælger løg og andre grøntsager samt mange andre delikate fødevarer og spændende ting.
Katrine fra Lille NØRD
Katrine fra programmet Lille NØRD, som sendes på Ramasjang, kommer og underholder med en forrygende børne- og familiekoncert kl. 15.00. Katrine er utrolig populær blandt børnene, så mød op og tag børnene med til en festlig familiekoncert! Efter koncerten kan man møde Katrine og få hendes autograf eller måske tage et selfie med den populære tv-vært.
Program
Kl. 10.00 Butikker og boder åbner
Kl. 11.00 Gyldensteen: Rundvisning i løgpakkeriet
Kl. 12.-14. Musik af det lokale band “Rundt på Gulvet”
Kl. 12.00 Grillmester Kim Johansen griller smagsprøver
Kl. 12.15 Flåning af rådyr ved Bogense Land og Strand Jagtforeningens telt i Adelgade
Kl. 13.00 RamaZang Teater viser film i Børne Bio (Entré)
Kl. 14.45 Kåring af årets butik i Bogense
Kl. 15.00 Katrine fra Lille NØRD underholder med børne- og familiekoncert
Markedspladsen
På markedspladsen i midtbyen vil der hele dagen være:
- Boder fra kl. 10.-17.
- Ansigtsmaling og græskarudskæring for børn.
- Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse uddeler smagsprøver af løgsuppe.
- Jagtforeningen flår et dåvildt og griller smagsprøver.
- Halm legeplads.
- Butikken LEGEKÆDEN sørger for stort legeland.