Morud: Det tegner til, at alle boder bliver fyldt ud med fristende varer, når der søndag den 22. november igen er bazar i Langesøhallen.
Bazar vender tilbage i Langesøhallen
Det er fjerde gang, Christina Barslund Steensen arrangerer bazar i Langesøhallen, hvor hele 32 boder opstilles, både af private og erhvervsdrivende.
Der vil blive meget at kigge på, blandt andet papirfoldning og juleting, men også tøj, sko og tasker. Korup bageri kommer og indretter et hyggeligt cafémiljø.
Bazaren er åben klokken 10.00-16.00 søndag den 22. november, og indgang koster 20 kroner.