Morud: Kristi Himmelfartsdag kan du komme og nyde synet af glade og springende limousinekøer, når de lukkes ud på forårsgræs.
Åbent hus
Det er en sand fornøjelse at overvære dyr i en af deres bedste stunder, som når kvæg lukkes ud på det forårsgrønne græs.
Hos De Fynske Gårde i Morud sker det Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 5. maj klokken 11.00, hvor mellem 40 og 50 glade limousinekøer slippes fri.
Det sker ved et åbent hus-arrangement, hvor der er masser af ting at se og smage på.
– Vi har åbent i gårdbutikken og der er en café, hvor man kan købe limousineburgere og noget at drikke. Der er inspiration og opskrifter til, hvad man skal putte på grillen, når nu sæsonen for det kommer rigtigt i gang, siger Kristian Kyed fra De Fynske Gårde.