Pernille Lamp fra Nordfyn har specialiseret sig i at redde de ‘umulige’ heste, der ellers havde risikeret at blive sendt til slagtning, fordi ejerne ikke kan styre dem.
“Ejeren er tit frustreret over, at hesten ikke opfører sig ordentligt, men det handler om at skabe tillid til hesten i stedet for at opdrage den med magt og dominans,” siger Pernille Lamp.
Ting som jernbid i munden, sporer i siden og piskelag er bandlyst i Pernille Lamps træning af ‘umulige’ heste. Hun understreger, at heste ikke er dumme, men faktisk meget sensitive.
Pernille Lamp er uddannet fra Skolen for Akademisk Ridekunst i Nordsjælland.
Sommeren 2014 startede Pernille Lamp sin egen virksomhed “Nordfyns Hesteakademi,” hvor hun tager ud til folk og arbejder hesten – og med ejerne! – på hestens egen hjemmebane. “Hesten er et tro spejlbillede af en selv, så hvis man viser sin hest til mig, kan jeg også sige meget om ejeren,” fortæller Pernille Lamp.
Besøg Facebook-siden “Nordfyns Hesteakademi – forståelse for din hest” her.