Både til lands og til vands vil der være fart på aktiviteterne og oplevelserne, når Havnens Dag igen i år afholdes på Nordfyn.
Noget for enhver smag
Nordfyn er rig på kyst- og havneliv, og det skal fejres med en festdag i havnens tegn den 10. juni. Ved havneområderne i Otterup og Bogense vil derfor være et hav af gratis maritime oplevelser til alle aldersgrupper – både til lands og til vands.
Bogense
Kom til Havnens Dag i Bogense, hvor der vil være aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Man kan gratis prøve en række forskellige aktiviteter hos aktørerne ved Bogense Havn og Marina. Her kan man komme på havnerundfart fra Bogense Marina til Den Gamle Havn, gå på skattejagt, smage en lækker muslingesuppe eller prøve saunagus i Bogense Søbad.
På vandet har man mulighed for at prøve en robåd, en kajak eller et “stand up paddle”-board. Man kan også komme om bord på nogle af Søværnets både, prøve at kaste med en fiskestang eller undersøge havets liv. Derudover indvies den nye havsvømmebane, hvor man får en is, hvis man hopper med en tur i vandet!
Der afholdes en spændende fiskeauktion, hvor man kan købe friske fisk med hjem. Igennem hele dagen kan man lytte til tonerne af hyggelig musik på kajen imens man nyder de mange mange flere aktiviteter, der vil finde sted.
Læs mere om programmet for dagen her.
Otterup
I Otterup Lystbådehavn fejres der også Havnens Dag, hvor Sejlklubben Egensedybet vil vise lidt af det alt det, som havnelivet kan. De inviterer til nogle spændende og aktivitetsrige timer med underholdning for hele familien.
På dagen kan man blandt andet komme ud at sejle i både Fevajolle, Optimistjolle, Terajolle og SB 20, som er kendt for at sejle stærk. Der vil være mulighed for at få sig en snak med medlemmer af sejlklubben, som vil fortælle om, hvilke muligheder der er, hvis man er interesseret i sejlerlivet.