Vigelsø er med sine 132 hektar den største ø i Odense Fjord. Den er et enestående eksempel på en hel ø, som er givet tilbage naturen efter mange års intensiv landbrugsdrift.

 

Vigelsø og dets historie
Vigelsø nævnes første gang i kong Valdemars jordebog fra 1231. Øen, som dengang tilhørte kongen, er omtalt som “Wigelsø”. Man mener, den muligvis har fået sit navn efter en mand ved navn Wighisl.

I mange tusind år har mennesket udnyttet Vigelsøs muligheder. Den rige adgang til fisk, fugle og vildt trak allerede i stenalderen beboere til den lille ø i Odense Fjord.

Siden blev Vigelsøs jord brugt til græsning for kvæg, får og heste. En intensiv inddæmning fordoblede fra 1873 øens areal. I dag er en stor del af Vigelsø givet tilbage til naturen, og øen er – som resten af Odense Fjord – et vigtigt og EU-beskyttet fristed for fugle.

Et mangfoldigt dyreliv
Vigelsø er en del af Odense Fjord Vildtreservat. Her yngler flokke af svaner, måger, terner, ænder og andre vandfugle, mens andre gør ophold forår og efterår for at spise sig mætte i de mange smådyr, der lever i mudderet og det lave vand.

Odense Fjord og Vigelsø er så vigtig for ynglende og rastende fugle, at området er udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde og beskyttet efter særlige regler. Derfor gælder der begrænsninger for færdsel og jagt i området.

Et rigt planteliv
Plantelivet på Vigelsø er meget ungt. Langt de fleste arter er kommet til siden 1990, da øen blev omlagt fra intensivt landbrug til naturområde med strandenge, skov og krat.

I de åbne områder på øen kan man støde på pastinak. Denne køkkenurt blev engang dyrket på hele Fyn og dukker stadig op hist og her.

I skovbrynene på nordøen vokser benved, kvalkved, slåen, glat hunderose og havtorn med de orangerøde bær, der kan bruges til saft eller marmelade. Skoven består af især eg og småbladet lind og i mindre grad bøg, lærk og rødel. De første træer blev plantet i 1991.

---