Hvert år den 1. weekend i september invaderer mere end 100 vikinger Glavendruplunden på Nordfyn, hvor de kæmper storslåede kampe og har spændende boder og værksteder.
Vikingemarked med oplevelser for hele familien
Vær med på en rejse tilbage til vikingetiden og få en god og spændende oplevelse for hele familien. Der vil være mulighed for at høre sagn og skrøner fra vikingetiden, når en storyteller besøger vikingemarkedet og fremfører Vølvens spådomme og fortællinger. På markedet vil der også være vikingelege, shows og boder.
Der er garanteret underholdning for hele familien.
Vikingetiden vender tilbage
Sidste års vikingemarked bød på nogle spændende dage med hesteshows, vikingelege, levende ugler og meget andet. Det populære vikingemarked fik stor succes. Arrangørerne arbejder hvert år på højtryk for at skabe et sjovt og spændende program til de mange besøgende.
Du kan læse meget mere om vikingemarkedet på hjemmesiden her.
Det forventes, at det endelige program for årets marked ligger klar omkring august 2017. Du vil kunne finde nyt om vikingemarkedet via siden her.