Kløverstierne leder dig forbi nogle af Nordfyns smukkeste og mest interessante steder – alt sammen i overskuelig afstand fra bymidten i kommunens tre største byer: Bogense, Søndersø og Otterup.
Om kløverstierne
Der er i alt 12 afmærkede kløverruter. Hver by har fire ruter, der alle starter og slutter samme sted centralt i byen.
Stierne er ikke kun frisk luft og motion. På Endomondos app kan du læse små, interessante historier om de steder, du kommer forbi undervejs på ruterne.
Kløverstierne er et landsdækkende projekt, skabt i samarbejde mellem Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund. Projektets midler kommer fra Nordea-fonden og Tips- og Lottomidlerne til Friluftsliv.
Du kan læse mere om de danske kløverstier her på Friluftsrådets hjemmeside
Du kan læse mere om hver enkelt kløversti på Nordfyn i menuen.