Nordfyns Kommune har indgået et samarbejde med DBU om etableringen af Fodbold Fitness.
Hvad er Fodbold Fitness?
Fodbold Fitness er en motionsform, som kombinerer de bedste elementer fra både fodbold og fitness.
Konceptet er enkelt og forsøger at tage det bedste fra to verdener ved at kombinere Danmarks mest populære boldspil med fitness-sportens fleksibilitet.
Den nye sportsgren henvender sig til alle, uanset alder, køn og træningsniveau. Fodbold Fitness handler om at have det sjovt, skabe relationer og være social, samtidig med at man styrker sin sundhed.
Fodbold Fitness til Nordfyn
Der er allerede blevet etableret mere end 150 Fodbold Fitness-klubber på landsplan, og nu kommer den populære motionsform til Nordfyn.
Kom og prøv en sjov og anderledes træning, hvor fokus er lige så meget på at have det sjovt som på at dyrke motion.
Det er ikke vigtigt, om du har spillet fodbold før, eller om du ejer et par fodboldstøvler. Der er plads til alle – uanset formåen og udstyr.
Der tilbydes åbne træninger på følgende steder og tidspunkter – og alle er velkomne til at komme og prøve:
Skamby BK
Bredgade 64, 5485 Skamby
Tirsdage kl. 17.00-18.15
Opstart: 16. august
Otterup B&IK
Bryggerivej 2, 5450 Otterup
Onsdage kl. 17.15-18.15
Opstart: 17. august
Tilmelding er ikke nødvendig – du møder bare op.
Der vil være mulighed for omklædning og bad.