Til venstre ligger Engløkkerne, som er et lavt og fugtigt område, hvor vandet presses op af jorden og senere forener sig i Stamperenden, der løber til Ålebækken.
Området gemmer på fem mindre stævningsskove, som markerer sig med flerstammede træer og mange gamle henfaldne stubbe.
Et enkelt sted finder man den nu næsten udryddede lind, der var stenalderens træ. Den førhen så rige flora er nu næsten skygget bort; men der er stadig spor efter den. F.eks. kan man se den sjældne engblomme, snylteplanten skælrod og den fredede tyndakset gøgeurt.