Dallund nævnes i historien i 1400 tallet, men noget af fundamentet som det nuværende slot står på, er af ældre oprindelse. Der er mange gamle sagn og historier fra Dallund om de baroner, grever og herremænd som har boet der. – Dallund er et spændende og smukt sted. Der har været voldgrav rundt om slottet og kigger man efter over porten ind til borggården kan man stadig se skoldehuller. En anordning man kunne bruge til at hælde kogene olie ned over angribere som forsøgte at bryde porten ind.

I 1927 åbnede slottet som rekreationshjem og fungerede indtil sommeren 2015 som rehabiliteringscenter for Kræftens Bekæmpelse. Man kan ikke komme ind på slottet, men man er velkommen til at gå en tur i parken eller rundt om søen.