Familieliv i Otterup

Oplevelser og aktiviteter for de fleste

Når du vil handle, byder Otterup på et godt udvalg af supermarkeder, butikker og mange specialforretninger. Når børnene skal passes og undervises, har vi gode vuggestuer, børnehaver, skoler, SFO og klubber. Og når du vil have oplevelser og aktivitet, så har vi kultur, natur, vand, sport og foreninger for de fleste.

Foreningslivet er alsidigt og rummer blandt andet en musikskole, sportsklubber og fiskerklub for børn og unge, og Otterup Hallerne er blot ét af flere aktive samlingspunkter. Hasmark Strand og naturen på Enebærodde er blot en kort cykeltur fra byen. Byskoven og den grønne sti er perfekt til løbeturen, eller når hunden skal luftes. Og kærlighedsstien er dejlig til en hyggelig gåtur sammen.

I Otterup får du også billige byggegrunde med gode placeringer i tæt afstand til storbyen Odense. De attraktive grunde giver familien rum til mere – tæt på både strand, natur og byliv.