Fredag den 25. november kan du gøre nogle gode julegavekøb i Bogense, når Black Friday kommer til byen.
Amerikans tradition spirrer
I USA er det en gammel tradition, at butikkerne holder sent åbent fredagen efter Thanksgiving. Den sidste fredag i november – og den dag man officielt regner for starten på julehandlen – er som regel den travleste handelsdag på året, og den bliver anset for at være et fingerpeg om julehandlens omfang.
Black Friday i Bogense
Fredag den 25. november er der “Black Friday” i Bogense, som er et en-dags juleudsalg med stærkt nedsatte priser i byens butikker, så man kan finde nogle gode og ekstra billige julegaver. I denne sammenhæng vil butikkerne holde åbent til klokken 20.00.
Shopping og julehygge
På fredag kan man ligeledes opleve juletræstænding i Otterup og julehygge i Søndersø. Det store juletræ i Otterup og hele byens julebelysning tændes af julemanden klokken 17. Der er hyggelig julemusik og julemanden deler karameller ud til alle artige børn. Søndersø byder på hyggeligt julearrangement med julemand, hestevognstur, dans om det flotte juletræ og godteposer.